Rejselægen - Fuld tryghed på rejsen

Hvad er det?

Med Rejselægen er du på rejsen sikret direkte kontakt til skandinaviske læger, hvor end du måtte befinde dig.

  • Altid adgang til skandinavisk og engelsk talende læger - 24 timers service.
  • Mulighed for videokonsultation og vurdering af foto og videobilleder
  • Udskrivning af recepter til at behandle små skavanker, sygdomme og skader (EU inkl. Norge og Island)
  • Forebyggende og tidsbesparende - lægen er der når DU har behov for det. Ingen ventetid og utryghed i venteværelser på fremmede klinikker
  • Hurtig ekstra vurdering fra international læge i tilfælde af behandlingskrævende skader/sygdom Stor tryghed for børnefamilier
  • Skadeanmeldelse til forsikringsselskab og tovholder, hvis udenlandsk behandling er nødvendig

Hvordan fungerer det - stor tryghed

Man har altid mulighed for at konsultere vores skandinavisk og engelsk talende læger, inden man bliver udsat for behandlinger eller undersøgelser, man måske dybest set ikke har brug for, eller måske er fejlagtige ift. den behandling man normalt modtager hjemmefra.
Vi er der også ved mindre skader og sygdom, som man normalt ikke vil involvere sit forsikringsselskab med (eks. diarré, dehydrering, solstik, skoldkopper osv.)
Med internet adgang har man mulighed for videokonsultation og sende fotos til lægen, som på den baggrund bedre kan vurdere den rette behandling.

Hvorfor denne service?

Rejselægen giver adgang til sundhedsfaglig hotline med skandinaviske læger og video/billed konsultation, plus en personlig helbredsprofil på behandlingsvejviseren.dk.

Dette sikrer at eventuelle vigtige (somme tider livsvigtige) informationer om medicin, allergier, behandlinger mv. kan overføres af os til behandlende udenlandsk læge/hospital, i kritiske situationer, hvor man måske ikke selv er i stand til at kommunikere disse informationer til hospitalet.

Kan også benyttes ved mindre skader og sygdom, hvor man har brug for rådgivning fra en læge.


Eksempler

Klemt af en hest i USA

Mogens har været ude og ride og er blevet klemt af en hest. Mogens har store smerter i overkroppen og frygter brækket ribben. Mogens tager kontakt til rejselægen. Lægen vurderer ud fra samtale og videokonsultation, at der er tale om bøjede ribben, og derfor er der ingen grund til at Mogens tager af sted til skadestue/akut behandling, idet bøjede eller enkelte brækkede ribben ikke behandles.
Lægen udskriver en recept på noget smertedækkende medicin, som Mogens køber på et nærtliggende apotek.

Hedeslag i Australien

Klaus på 36 er på ferie med familien i Australien. Klaus bliver på et tidspunkt svimmel og utilpas og kontakter derfor rejselægen. Klaus har målt sin temperatur til 38,5 og videokonsultation viser stærk solpåvirkning/hedeslag. Klaus interviewes yderligere og findes i tilstrækkelig god tilstand til at det ikke er nødvendigt at søge hospital/læge hjælp.
Rejselægen råder i stedet Klaus til at opholde sig i et afkølet rum, undgå sol, drikke rigeligt med væske og tage kontakt til rejselægen ved forværring. For en sikkerheds skyld bedes familien orientere sig om nærmeste døgnbemandede lægeklinik/hospital.

Dehydreret dreng i Bulgarien

På en ferie i Bulgarien, bliver Viktor på 1 år syg. Familien bliver bekymret og kontakter rejselægen. Ud fra hvad forældrene oplyser og hvad lægen kan se fra videokonsultationen tyder det på at barnet er dehydreret og har diarré. Derfor råder rejselægen familien til at tage på det nærmeste sygehus, for at få stabiliseret Viktor. På hospitalet lægger de et drop hvorved lægerne for genskabt væskebalancen ved Viktor,
Selvom lokal lægehjælp ikke kan undgås i denne situation, føler familien sig godt hjulpet og er tryg ved den hurtige lægehjælp.

Skoldkopper i Tyskland

På en ferie i Tyskland sammen med familien får 3-årig Lukas udslæt på maven og i ansigtet. Lukas kradser og kløer, og har let feber, men leger frit, drikker og spiser normalt. Lukas´ forældre bliver bekymrede og tager kontakt til rejselægen. Ved hjælp af videokonsultation ses udslættet, der er en blanding af blister og røde knopper, et udslæt, der er karakteristisk for skoldkopper.
Forældrene beroliges og informeres om at barnet kan smitte så længe der er blister, men ikke når der er tørre skorper overalt.
Pga. videokonsultationen behøvede barnet ikke blive set af en lokal læge. Men familien skal selvfølgelig kontakte læge, hvis der tilkommer høj feber eller barnet på nogen som helst måde bliver sløvt eller får påvirket almentilstand.

Kontakt os
  1. Her kan du sende os en besked og vi vil vende tilbage til dig, så snart vi kan
  2. Navn:*
    Please let us know your name.
  3. E-mail:*
    Please let us know your email address.
  4. Telefon:
    Please write a subject for your message.
  5. Gengiv koden (spam tjek)*
    Gengiv koden (spam tjek)
    Invalid Input
  6. Din Besked:*
    Please let us know your message.

  • Care Forsikringsrådgivning A/S
  • CVR: 25733444
  • Adresse: Mosegårdsvej 3, 3480 Fredensborg
  • Tel: +45 70 21 66 11
  • E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.