Privatforsikringer via Care:


Vi hjælper dig med at vælge de rette forsikringer!

Igennem et langt liv, er der mange ting at tage stilling til. Man flytter hjemmefra, stifter familie, køber bil, hus osv. 
Via vores forsikringsrådgivere hjælper vi dig med at finde den rigtige forsikringsløsning, til dit behov og det er altid gratis at få et tilbud.
Hus & indbo Forsikringer Person Forsikringer Auto Forsikringer

Hus & indbo Forsikringer 

Person Forsikringer

Auto Forsikringer

Husforsikring

Sundhedsforsikring

Bilforsikring

Fritidshusforsikring

Tandforsikring

Motorcykelforsikring

Kolonihaveforsikring

Ulykkesforsikring

- >Campingvognsforsikring

Indboforsikring

Børneulykkesforsikring

Knallertforsikring

Rejseforsikring

Førerulykkesforsikring

Vejhjælpsforsikring

Hundeforsikring

 

Trailerforsikring

 

 

 

 

 

 


Her lidt mere om de basale forsikringer:

Indboforsikring

En indboforsikring dækker dig og din husstand, hvis dele af husstandens indbo udsættes for brand tyveri eller vandskade. Hvis du eller dine børn kommer til at skade andre personer eller deres ejendele, er skaden dækket af ansvarsforsikringen. Det kan f. eks. være, hvis dit barn spiller bold i haven, og ved et uheld kommer til at smadre naboens vindue.
En indboforsikring via os omfatter altid pludselig skade, f.eks. kan du få dækning, hvis du snubler over støvsugeren og taber dit kamera, så det herved går i stykker. Du kan, hvis du bor i andelsbolig eller lejebolig og har forsikringspligten, udvide din forsikring til også at omfatte glas -og kummedækning.
Med en elskadeforsikring er dine elektriske apparater sikret ved kortslutning, og dine hårde hvidevarer erstattes med 100% indtil det 5 år, efter at de er købt som nye.

Husforsikring

Med en Husforsikring får du som minimum dækket skader, der skyldes brand, storm, indbrud, hærværk eller nedbør. Du får også dækning for brud på glas og sanitet i dit hus. Du kan derudover vælge at sikre dig endnu bedre, ved at tilkøbe yderligere dækninger til din forsikring.

Svamp og insekt dækning, sikrer dig mod skader efter angreb af svampe, rådsvampe eller insekter i dit træ og murværk. Vælger du at forsikre skjulte rør, sikrer du dig mod skader opstået i dine skjulte rør i huset. Er der brud på rørene, får du hjælp til at få lokaliseret og udbedret skaden.

Stikledninger fra bygning til hovedledning, samt ledningsføring mellem bygninger, er dækket ved at tilkøbe ”stikledningsforsikring”. Denne dækning dækker alle former for ledningsføring, dette være sig kloak, vand, olie, varme, el, antenne, telefon og fiber. Yderligere dækkes værdien at ”tabt” vand eller olie i forbindelse med en dækningsberettiget skade.

Ulykkesforsikring

En ulykkesforsikring kan hjælpe dig med en kontant erstatning, hvis du kommer galt af sted. På den måde kan der f.eks. blive råd til omskoling, hvis du ikke længere kan udføre dit normale arbejde. Vi anvender det, der kaldes ”udvidet ulykkes definition”. Dette betyder bl.a. at forsikringen omfatter skader der opstår pga. vrid/løft på hele kroppen, forfrysning, hedeslag og besvimelse.

Forsikringen dækker, hvis du kommer ud for en ulykke og får varige mén. Den gælder også, hvis du kommer til skade under et midlertidigt ophold uden for Danmark.

Behandlingsudgifter 

Hvis du f.eks. kommer ud for en ulykke som kræver genoptræning, kan du få betalt udgifter til nødvendige behandlinger hos kiropraktiker eller fysioterapeut.

Tandskade

Forsikringen omfatter altid behandling hos en tandlæge, hvis du eller dit barn på grund af en ulykke får skader på tænderne.

Heltidsforsikret

En heltidsulykkesforsikring dækker dig hele døgnet og hele året. På dit arbejde og i din fritid, når du dyrker sport eller kører på motorcykel. Udbetalingen sker allerede fra 5% invaliditet. 
Fritidsforsikret
En fritidsulykkesforsikring dækker ulykker og skader, der sker, når du ikke er på arbejde. Er du lønmodtager med 30 timers arbejde om ugen eller mere, kan du købe en fritidsulykkesforsikring. Er du derimod ledig, studerende eller selvstændig, skal du købe en heltidsulykkesforsikring for at være ordentlig dækket. Udbetalingen sker allerede fra 5% invaliditet.

Tilvalg

Du kan sammensætte din helt personlige forsikring med vores mange tilvalgsmuligheder som :
- Straks erstatning
- Farlig sport
- Indlæggelsesdækning
- Udvidet dobbelterstatning

Bilforsikring

Du kan vælge imellem 2 måder at forsikre din bil.

En ansvarsforsikring:

Den er lovpligtig. Den dækker skader som du kommer til at forvolde i trafikken på andre personer eller deres ting.
Du får ikke dækket skader, der sker på din egen bil.

Ansvar -og kaskoforsikring:

Den dækker samme skade som ansvarsforsikringen og giver dig dækning ved skader på din egen bil, ved eksempelvis brand, tyveri, nedstyrtende genstande og naturligvis færdselsuheld. Uanset hvilken forsikring du vælger, skal du ikke binde dig til at du kun måtte køre et bestemt antal km om året, forsikringen er med fri kilometer.

Er du elitebilist, belønnes du automatisk med en fastpræmie forsikring. Så er du sikker på at din forsikring ikke stiger ved en skade.

Friskadeforsikring:

Du kan udvide din kaskoforsikring med en friskadeforsikring. Så skal du ikke bekymre dig om selvrisiko ved skader fra brand, tyveri, stenslag, nedstyrtende genstande og ved påkørsel af vildt, f.eks rådyr. Friskaden fjerner nemlig selvrisikoen på de skader, dog er der en symbolsk selvrisiko på kr. 900 hvis bilens frontrude skal udskiftes.

Vejhjælp:

Biler med ansvarsforsikring og kaskoforsikring er omfattet af vejhjælp. Vejhjælpen gælder både i Danmark og hele Europa.

  • Care Forsikringsrådgivning A/S
  • CVR: 25733444
  • Adresse: Mosegårdsvej 3, 3480 Fredensborg
  • Tel: +45 70 21 66 11
  • E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.